LUFT-TIL-VAND VARMEPUMPE

Hvad er en

luft til vand

varmepumpe?

En luft til vand varmepumpe er et klimavenligt varmesystem, der erstatter oliefyr, gasfyr, pille/fastbrændselsfyr samt elopvarmning. Varmepumpen udnytter energien i luften omkring os via en udedel, for på den måde at opvarme vand til brug i centralvarmeanlægget og til brugsvand.

Luft til vand varmepumpen er det simple og billige alternativ til jordvarme.

Udskifter du din eksisterende varmekilde, kan du i mange tilfælde søge et offentligt tilskud. Dette gælder for olie-/gas- og biobrændselsfyr.

Hvorfor vælge en varmepumpe?

Varmepumper bruger ressourcer som aldrig slipper op, og derfor er det p.t. et af de bedste bud på, hvordan man sikrer en sund og stabil jordklode at leve på.

I forhold til opvarmning med enten olie, naturgas eller ren el er en varmepumpe langt mere effektiv, billigere i drift og bedre for miljøet.

Luft til vand varmepumper:

  • Giver rumvarme (kræver et vandbåret centralvarmesystem som radiator- eller gulvvarme)
  • Varmer brugsvandet op, billigt og effektivt.
  • På en luft til vand varmepumpe er CO2 udledning 50-70% lavere end naturgas og fyringsolie. 

Hvad koster en varmepumpe i drift?

 

En varmepumpe bruger el som drivmiddel.

Man får mellem 3,5-5 kW varme ud af en varmepumpe, når den bruger 1 kW time el. De ca. 3,5 kW varme ved radiatorvarme og de ca. 5 kW varme ved gulvvarme.

Eksempel på et hus med radiatorvarme med en kWt pris på kr. 2,- Her er prisen pr. kW varme kr. 2,- /3,5 = 0,58,- pr. kW varme.

Er der derimod tale om et godt isoleret hus med gulvvarme er prisen pr. kW varme kr. 2,- /5 = kr. 0,40,- pr. kW varme.

Til sammenligning er der effektivt ca. 8 kW varme i en liter olie. Det giver kr. 1,9,- pr. kW varme hvis olieprisen er 15 kr. for en liter olie.

Du sparer derfor ca. 60-80 % i forbrug, når du går over til en varmepumpe, i forhold til et gennemsnitligt oliefyr og gasfyr.

I forhold til fjernvarme, er varmepumpe tit en billigere løsning. Specielt ved nye fjernvarmeanlæg.

(Bemærk at dette kun er et eksempel og at energipriserne kan variere.)

 

Eksempel på en 150 m2 bolig med radiatorer

Luft til luft varmepumpe TG Energi

Hvilket mærke skal jeg vælge?

Hvis du holder dig til kendte mærker, går du ikke helt galt i byen. Langt de fleste kendte mærker, lever op til det de lover.
Alligevel oplever en del, at projekterne ikke lever op til forventningerne. Dette kan bl.a. skyldes følgende:

  • At pumpen er dimensioneret forkert
  • Oplysninger om forbrug er forkerte
  • Huset egner sig ikke til varmepumpe
  • Rør i eksisterende installation egner sig ikke til varmepumpe
  • Indstillingerne er forkerte

Der kan være mange grunde til, at en varmepumpeløsning ikke fungerer som forventet, men det er sjældent selve varmepumpens skyld.

Rådgivning er derfor vigtigere end mærket på varmepumpen.

Teknikgruppen Energi forhandler de fleste kendte mærker.

Vaillant                   Bosch                Panasonic              Mitsubishi

 

Prisen er selvfølgelig afhængig af bl.a. størrelse og isolering af bygningen, der skal opvarmes.

Der er ikke noget bevis på, at en dyr pumpe er bedre end en billigere, hvis man ellers bliver i segmentet af kendte mærker.
Man får derfor ikke nødvendigvis en bedre løsning, ved at købe en dyr pumpe, så pris og forrentning hænger ikke altid sammen.

Det er vigtigt, at pumpen er dimensioneret korrekt, så den drifter mest økonomisk.

Det vil være forkert at give en “standardpris”, idet det sjældent holder. Når man læser ”standardtilbud” eller “standardopsætning”, bør man læse det som en “absolut minimumpris”. Det bliver næsten altid dyrere.

Mange udbydere har f.eks. ikke elarbejde med i tilbuddet, buffertank eller afmontering af nuværende varmeløsning. De ting kan nemt koste kr. 15-20.000,- ekstra.

Klik her og se pris eksempel

Hvad koster en varmepumpe?

Få en fast pris!

Ekstraregninger giver ofte anledning til diskussion, så derfor handler Teknikgruppen Energi kun med fast pris.

Det fordrer dog, at vi har set lokationen, og derfor sender vi vores konsulenter ud og vurderer.

Professionel service

Det anbefales, at der tegnes en serviceaftale. Dette for at sikre anlægget længst mulig levetid. Tegnes serviceaftalen hos Teknikgruppen Energi, gælder der en udvidet garantiordning i 5 år på varmepumpen. Efter 5 år kan garantien forlænges med yderligere 5 år på selve pumpen, som er sliddelen.

Der er et lovkrav om, at der skal laves en årlig trykprøvning af anlægget. Dette er inkluderet i serviceordningen.

Prisen på en årlig serviceaftale er fra kr. 1.995, – inkl. moms.

Tilskud

Du kan finde vejledning her

Der kan søges offentlig tilskud til Luft Vand varmepumpe. Det kan ske når tilskudspuljer åbner 1-3 gange om året.
Proceduren og betingelserne for tilskud varierer fra gang til gang og er ikke altid logiske. Så hold dig derfor orienteret på Energistyrelsens hjemmeside som du kan tilgå ved at trykke her.(spar energi.dk/tilskud/varmepumpexxx).

Sidste gang var tilskuddet på kr. 17.000, – til en luft vand varmepumpe.

Book et gratis besøg

Vi kommer gerne forbi og vurderer på dine muligheder. Faktisk er det en forudsætning for, at vi kan handle med dig, at vi har set forholdene.
Det er en sikkerhed for både dig og os, og vi kan på den baggrund give dig en fast pris inklusiv alt, som vi har aftalt.

På besøget gennemgår vi din installation, både vand og el.

Vi taler om de ting, der er vigtige i forhold til varmepumpen, og svarer på dine spørgsmål. INGEN spørgsmål er dumme.

Besøget tager den tid, der skal til. Derfor er mødetidspunkter altid anslåede. Vi ved ikke, hvor lang tid mødet forud for dit har taget.  Er vi forsinkede, ringer eller sms`er vi.


    Bevis venligst, at du er et menneske ved at vælge fly.

    telefon: 7210 8014

    Vagt telefon: 7652 2200

    Industrivej 18, 7430 Ikast

    CVR: 13739544

    info@tgenergi.dk

    TG Energi
    TG Energi